I vores pædagogiske arbejde benytter vi en bred vifte af metodiske tilgange, som vi tilpasser den enkelte borgers særlige behov og forudsætninger.

Vores arbejde handler om at øget livskvalitet. Om at hjælpe vores borgere til et stabilt livsforløb uden unødvendige frustrationer, nederlag og daglige kampe. En dagligdag med overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og med plads til at udvikle sig på egne betingelser.

Vi arbejder med at skabe forudsigelige, strukturerede og genkendelige rammer for den enkelte borger. Vi ved, at faste og meningsfyldte rutiner er med til at skabe ro og tryghed for borgeres med ASF og ADHD. Vi stiller få, overskuelige krav, som udvikler borgerens positive kompetencer gennem små og sikre succesoplevelser.

  • TEACCH

(Treatment and Education of Autistic and Related Communication for Handicapped Children)

Som en struktureret pædagogisk referenceramme, der betyder at der arbejdes målrettet, systematisk og struktureret for at skabe et miljø for den enkelte borger, der er forudsigeligt og ikke mindst overskueligt.

I arbejdet med visualiseret, struktureret pædagogik anvender vi individuelle, visualiserede støttesystemer som er relevante for den enkelte borger.

Vi anvender blandt andet:

  • Piktogrammer
  • Konkreter
  • Boardmaker
  • KAT-kassen
  • Ipads

  • STRESSFØLSOMHED

Mange undersøgelser viser at mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD har en meget forøget stressfølsomhed. Det betyder at vi er nød til at have fokus på dette. Vi arbejder ud fra Bo Heilskovs stress model.

Denne model viser hvordan borgeren har det i nuet. Modellen hjælper os med at kvalificere de faktorer og situationer der giver borgeren stress.

Når stress hos borgeren bliver for høj opleves kaos. Der er signaler/tegn som vi kan se og handle ud fra, således at vi hjælper borgeren med at undgå kaos.

Optaktssignaler:

  • Negative optaktssignaler: utryghed, aggressivitet, mindsket tillid, øget sansefølsomhed, rastløshed, søvnproblemer, uro, angst, depressive tendenser tvangshandlinger
  • Positive optaktssignaler: Skærme sig fra andre, selvskadende adfærd (eks. Bide sig selv)
  • Personlige optaktssignaler: Lyde, tics, bevægelser, stirrende øjne.
  • Færdighedstab: sociale færdigheder, hygiejne problemer, hverdagsfærdigheder, mindre fleksibel, ordenssans

Kaostegn:

Akutte kaostegn

  • Handlingslammelse
  • Voldsom selvskadende adfærd
  • Udadrettet adfærd, spark, spyt, bid m.m

De langvarige kaostegn

  • Psykotiske episoder og kan på sigt udvikle sig til skizofreni
  • Depression eller apati
  • Angsttilstand
  • Spiseforstyrrelse
  • Stress overbeslasning eks smertesyndrom eller træthedssyndrom
  • MOTIVATION

Struktur og rammer der giver mening for den enkelte borger er en god motivation for at den enkelte udvikler sig. Indsatser der øger motivationen planlægges nøje.

Aktiviteter og indsatser skal:

  • Tilegnes den enkelte
  • Være spændende
  • Give mening
  • Kunne udløse belønning

  • LOW AROUSAL

En tilgang der mindsker konflikt og problemskabende adfærd. Der arbejdes med afledning, afskærmning og et minimum af stimuli. Derudover sætte krav til den enkelte der er overskuelige og kan honoreres af borgeren.

Som medarbejder kan man med stemme og kropssprog, nedtone affekt. Det vil sige at man undgår øjenkontakt og andet konfronterende kropssprog og taler med dæmpet stemme. På den måde vil stress og indre ængstelse hos borgeren mindskes.

Mange mennesker med Autisme bliver affektsmittede og derfor er denne tilgang og forståelse særdeles vigtig, da man selv skal bevare roen og på den måde smitte positivt og reducerer dermed en frustration eller problemskabende adfærd.

Som Bo Heilskov siger ” man skal have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne aflevere lidt kontrol til en anden”

  • FORKLARINGSMODELLER

Vi mener at de psykologiske forklaringsmodeller giver os et anvendeligt udgangspunkt til at forstå de komplicerede problemstillinger som vores målgruppe har.

Her er tale om tre overlappende teorier:

  • Mentaliseringsforstyrrelse
  • Central Kohærens
  • Eksekutive funktioner

  • SANSEMÆSSIGE FORSTYRRELSER

Vi har meget fokus på de sansemæssige forstyrrelser som mange i denne målgruppe har som en udfordring.

Vi arbejder med fire forskellige former:

  • Underfølsomhed for sanseindtryk
  • Overfølsomhed for sanseindtryk
  • Vanskeligheder ved at strukturere sanseindtrykkene
  • Svært ved at forstå eks lyden af fly, lyd i skoven m.m

Derfor er det vigtigt at vi arbejder med disse og forstår det kaos der opstår hos borgerne og være i den relation også. Vi skal som medarbejdere være borgernes hjælpere og dermed bygge bro mellem deres sanseforstyrrelse og vores neurotypiske verden.

  • NEUROPÆDAGOGIK

Neuropædagogik som metode, hjælper medarbejderen til at finde ud af hvordan der kan planlægges aktiviteter og behandling, der kan skabe udvikling hos den enkelte borger. Evnerne hos borgeren til at bearbejde informationer, er vigtig for udvikling.

Ved udarbejdelse af analyser får vi en forståelse af borgerens kompetencer og ressourcer. Dermed dannes grundlaget for tilrettelæggelse af både den faglige og individuelle indsats ift borgeren.

I den neuropædagogiske tilgang arbejder vi med:

  • Tilpasning af aktiviteter som den enkelte borger kan mestre
  • Aflæsning (spejlneuroner)
  • Dagsform
  • Tilpasning til borgerens udviklingsniveau
  • Trygge og rolige rammer
  • Dopaminudløsende aktiviteter som skaber en langt bedre balance i det parasympatiske nervesystem, hvilket gør det lettere for den enkelte borger at udvikle sig og lære nye ting

Derudover udarbejdes en tryghedsplan for at hindre at der planlægges aktiviteter der kan fremkalde erindringer der har været negative for den enkelte og dermed udløse en negativ problemskabende adfærd.

Den laves i samarbejde med borgeren selv (såfremt det er muligt) og evt. pårørende der har kendt borgeren gennem hele livet.

Formålet med analyser, tryghedsplaner osv. Er, at kompensere for vanskeligheder og at udnytte de muligheder og ressourcer der ses hos borgeren, idet den neuropædagogiske tilgang er en helhedsorienteret tilgang som ses i sammenhæng med den aktuelle kontekst og situation.

En neuropædagogisk indsats kan være:

  • Borgerens lærings- og mestringsstrategier
  • Borgerens individuelle styrker og svagheder
  • Omfang og placering af en funktionsnedsættelse eller skade i hjernen og dermed de neuropsykologiske vanskeligheder
  • Relationen mellem medarbejder og borger
  • Borgerens oplevelse af mening og sammenhæng

  • RELATIONSPÆDAGOGIK

Det er i trygge relationer at borgere med komplekse udfordringer/handicaps udvikler sig. Derfor er det vigtigt at man som medarbejder kan indgå i en relation.

Vi arbejder med relation som middel og relation som mål.

Indledningsvis skal en god relation etableres og er dermed målet i sig selv. Når relationen er opnået, arbejdes der med relationen som midlet til at udvikle borgernes kompetencer og færdigheder.

Vi ser alle som ligeværdige og alle respekteres som ligeværdige medmennesker. Det betyder at man som medarbejder skal kunne rumme de udfordringer som den enkelte borger har. Det er derfor af afgørende forudsætning at medarbejderne møder borgerne med et oprigtigt og professionelt engagement.

  • KRAP

(Kognitiv, Ressourcefoukerende Anerkendende Pædagogik)

KRAP er en konkret pædagogisk metode til at blive bevidst om betydningen af at gøre det man siger, man vil gøre, og ikke mindst efterfølgende følge op på om det gik godt – på en positiv og anerkendende måde. Altså at skabe en forandring, der gør en forskel. KRAP tager med andre ord udgangspunkt i det positive, i hvad der virker, og giver konkrete værktøjer og metoder. KRAP udspringer af erfaringer fra praksis og der arbejdes der anerkendende og ud fra et ressourcefokuseret syn.

Kognitiv vil sige, at vores individuelle måde at fortolke og vurdere en situation på afhænger af hvilke tanker, følelser og sanser, der aktiveres. Dette motiverer så vores handlinger. Ofte har to mennesker vidt forskellige opfattelser af den samme her og nu situation, afhængig af erfaringer, forforståelse og tidligere oplevelser, samt hvilke forventninger vi har fremadrettet.

Ressourcefokuseret handler om, at alle mennesker indeholder ressourcer. Al adfærd og måder at være sammen med andre mennesker på, handler om at vi dybest set altid gør det bedste vi kan i en given situation, med afsæt i de mennesker og de udfoldelsesmuligheder, der er til stede. Velvidende at ikke alle handlingsstrategier er lige hensigtsmæssige, hverken på kort eller lang sigt, så ses de som værende ’det bedste bud’ på det pågældende tidspunkt.

Anerkendende betyder, at vi må vise interesse for at kende noget til det andet menneske, således at vi kan møde vedkommende og validere det netop der, hvor vedkommende er i sit liv. Anerkendelse af sig selv udgør fundamentet for, at vi kan indgå i anerkendende relationer til andre. At blive mødt med anerkendelse er forudsætningen for dannelsen af et sundt selvværd, interesse for andre mennesker og tillid til, at én selv og andre er betydningsfulde.

Pædagogik er relateret til praksis. Det er en pædagogisk metode, der kan anvendes i processen ift. at gøre en hensigt til handling.